Portrætter

Portrættatovering i Midtjylland – Black & Grey Realisme - Realistiske portrættatoveringer med blik for mennesket bag billedet

Et portræt er mere end et ansigt. Når jeg laver en portrættatovering, handler det derfor ikke kun om at gengive et fotografi så præcist som muligt. Det handler om at fange det udtryk, den stemning og de små detaljer, der gør personen eller dyret genkendelig og levende. Jeg hedder Christina Meliori og står bag Meliori Ink. Jeg har arbejdet som tatovør i 8 år og arbejder primært med black & grey realisme, herunder realistiske portrætter af mennesker og dyr. Jeg holder til i Kjellerup i Midtjylland, hvor jeg tager imod kunder, der ønsker en personlig og detaljeret realistisk tatovering.

Portrættatovering i black & grey

Black & grey er min primære stilart, og jeg elsker især arbejdet med lys, skygger, kontraster og fine detaljer. Et godt portræt kræver mere end teknisk præcision. Ansigtets proportioner skal sidde rigtigt, men mindst lige så vigtigt er det at få øjne, mimik og de små karakteristiske detaljer til at føles naturlige. Jeg arbejder derfor med både de tydelige og de næsten usynlige detaljer i motivet for at skabe et portræt, der fungerer som tatovering – ikke bare som et billede på huden.

Portræt af en, du holder af

 En portrættatovering kan være en måde at bære et menneske med sig på. Det kan være et portræt af et barn, en partner, en forælder, en bedsteforælder eller en anden person, der betyder noget særligt for dig. Det kan også være en måde at mindes en, man har mistet. Jeg ved, at et portræt ofte har en større betydning end de fleste andre tatoveringer. Derfor lægger jeg stor vægt på at forstå, hvad motivet betyder for dig, inden vi går i gang.

Portræt af min klients kone, samt en realistisk rose og hans børns navne flettet naturligt ind i det samlede udtryk.

Realistiske dyreportrætter

 Portrætter behøver ikke være af mennesker. Jeg laver også realistiske dyreportætter i black & grey, hvor målet er at bevare det særlige udtryk og den personlighed, som gør netop dit dyr genkendeligt. Et godt referencefoto er vigtigt, men jeg hjælper også gerne med at vurdere, hvilke billeder og detaljer der egner sig bedst til en tatovering.

Dit billede skal fungere som tatovering Et fotografi og en tatovering er ikke det samme. Hud bevæger sig, ældes og forandrer sig, og derfor skal et realistisk portræt tilpasses, så motivet også fungerer på huden på lang sigt. Når jeg designer et portræt, tager jeg blandt andet højde for: * lys og skygge * kontrast * ansigtets proportioner * detaljegrad * motivets størrelse * placeringen på kroppen * hvordan tatoveringen vil fungere sammen med eventuelle eksisterende tatoveringer

Målet er ikke at presse så mange detaljer ind som muligt.

Målet er at skabe et stærkt og levende portræt, der fungerer som tatovering.

Hvor ligger Meliori Ink?

Meliori Ink ligger i Kjellerup i Midtjylland.

Jeg tager imod kunder fra blandt andet Silkeborg, Viborg, Aarhus, Herning og resten af Midtjylland, og jeg har også kunder, der kommer længere fra for at få lavet deres tatovering.

Hvis du leder efter en tatovør i Midtjylland til et realistisk black & grey-portræt, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Har du et portræt i tankerne?