FAQ'S

Det er forståeligt at du kan have mange spørgsmål omkring tatoveringer og min tilgang. Her har jeg samlet svar på de mest almindelige spørgsmål, så du kan føle dig tryg og velinformeret før din næste tatovering.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvilke spørgsmål får du oftest fra potentielle kunder omkring tatoveringer og din tilgang?

- Jeg får ofte spørgsmål om efterbehandling, priser, processen forud for tatoveringen, unikke designs, kopier af designs fra nettet, smerteniveau, brug af bedøvelsescreme og allergi.

Hvad er de vigtigste ting, folk bør overveje, før de får en tatovering?

- Husk, den skal sidde der for evigt! Vær ikke for fokuseret på prisen. Kvalitet og pris hænger sammen. Spar hellere op i et par måneder ekstra!

- Vær sikker på, at tatoveringen er noget, du ønsker at bære resten af livet. Undgå fjollede, trendy eller ligegyldige tatoveringer, som du måske vil fortryde.

- Valget af tatovør er også vigtigt; god kemi, kommunikation og teknik er essentielt.

Hvordan foregår processen fra den første konsultation til den færdige tatovering hos Meliori Ink?

Ved den første konsultation, eller via mail/Instagram/Facebook, hjælper jeg dig med at specificere detaljegrad, stilart, størrelse, placering og prisestimat. Jeg designer tatoveringen aftenen forinden tatoveringsdagen. På dagen retter vi evt. til i designet, printer størrelser ud og sætter stencil på huden for at sikre perfekt placering. Så tatoverer vi. Når den er færdig, sørger jeg for en steril indpakning, som beskytter mod betændelse - som du kan beholde på i 1-3 dage.

Er der nogle misforståelser omkring tatoveringer, som du ofte retter?

- Allergi er sjældent, og forbindelsen mellem rød farve og problemer er misvisende.

- Ikke alle tatovører kan lave det samme; de fleste specialiserer sig inden for et bestemt område, hvilket giver dem bedre mulighed for at udvikle de perfekte teknikker.

Hvordan skal jeg behandle min tatovering efter jeg er kommet hjem?

Når du lander hjemme, skulle din tatovering gerne være pakket ind i enten husholdningsfilm eller englehud/dermalize. Hvis filmen af den ene eller anden grund er gledet af eller op, så skal det tages af og vaskes grundigt. 
Hvis det stadig sidder godt på huden, så lad filmen sidde i 1-3 dage. 
Når filmen tages af, skal tatoveringsområdet rengøres grundigt i vand og sæbe. 

Derfra så skal tatoveringen tørres, gerne med køkkenrulle eller duppes med et håndklæde. 
Og så skal tatoveringen smøres. Gerne 1-2 gange dagligt - en tatoveringcreme eller panthenol creme anbefales. 

- Hænderne skal altid være rene i forbindelse med at tatoveringsområdet berøres. 
- Lad ingen andre røre tatoveringen imens den heler. 

- Når tatoveringen er 14 dage helet, kan den smøres med solcreme. Hold tatoveringen ude af solen indtil da. 
- Undgå lange bade/ karbad, saltvand, klorvand og ferskvand i denne periode. 

Personlig rådgivning

Er du klar til at tage det næste skridt? Kontakt mig i dag for en personlig konsultation og lad os sammen skabe din drømmetatovering. Jeg tilbyder altid costummade tatoveringer, gratis design og personlig opfølgning.